Ove Steen Smidt
Foredrag og fællessang

Til Forside

Jeg er pensioneret som folkeskolelærer og musikskolelærer i 2013 med bopæl i Rødovre. Jeg tilbyder foredrag inspireret af fagområder, som har haft min store interesse gennem mange år. Jeg tilbyder tillige at spille til fællessang. Yderligere kan læses om min baggrund på www.ovesteensmidt.dk.
Jeg har erfaring fra adskillige kurser for lærere og med klaverspil til fællessang og foredrag på bl.a. højskoler og for Ældresagen. Formen kan altid tilpasses den aktuelle målgruppe.
Foredrag og sangarrangementer kan være på én eller to timer. Ved mere end én time kan pause indlægges.

Pris for én time: 1.000 kr.
Pris for to timer: 1.800 kr.
Dækning af kørselsudgifter lægges til.

Kontakt: ospsmidt@gmail.com - Tlf. 21 40 32 97



Hent denne side som pdf

  


Carl Nielsens sange
Danmarks store komponist, Carl Nielsen, fyldte 150 år i 2015. Han er verdensberømt for symfonisk musik og operaer. For danskerne er han også den, der fornyede og berigede vores sangskat med en lang række smukke og markante melodier fra »Jens vejmand« til »Den danske sang er en ung blond pige«.
Foredraget vil give mulighed for at synge en stribe kendte og måske mindre kendte af Carl Nielsens sange. Ind i mellem fortælles lidt om Carl Nielsens liv og om de enkelte sanges baggrund.

Praktiske behov: klaver eller flygel. Der fremsendes forud pdf. til mangfoldiggørelse af sanghæfte, idet ikke alle sangene vil være valgt fra den sidste højskolesangbog.

Den danske sang
Den danske sangkultur, som vi kender den fra Højskolesangbogen, blomstrede op fra begyndelsen af 1800-tallet, da digterne og komponisterne begyndte at skrive, så at man kunne synge om sine følelser for landet, sproget og historien, ved møder, skolen, i hjemmet og på højskolerne.

I foredraget skal vi høre om udviklingen gennem 200 års danmarkshistorie, om komponisterne og digterne, og afprøve eksempler på, hvorledes der er blevet sunget om landet, sproget, folket og historien.



Bibelhistorie og verdenskunst
Det Gamle Testamente er en krønike om en slægt og et folk, så fascinerende som Matador og de bedste romaner. Bibelens fortællinger har inspireret kunsthistoriens største mestre. Foredraget vil bestå i en levende genfortælling af historier fra Skabelsen og fremad, illustreret af billeder fra verdenskunsten.
Dette foredrag kan, hvis det ønskes, udstrækkes til flere gange.

Praktiske behov: klaver eller flygel, videoprojector med mulighed for billedvisning og musikafspilning fra computer.