Transponering

 

Hvorfor transponering?

De tidlige, primitive blæseinstrumenter kunne kun frembringe en begrænset tonerække (overtoner eller naturtoner) baseret på den grundtone, instrumentet var stemt i. Man kunne så fremstille instrumenterne i forskellige stemninger - altså med forskellige grundtoner som udgangspunkt for instrumentets overtonerække, som musikerne kunne skifte mellem - alt efter det aktuelle musikstykkes toneart. De tidlige klap- og ventilsystemer kunne supplere overtonerækken med flere toner, men egnede sig ikke, hvis man ville spille rent og smidigt i alle tonearter.

Når musikeren skifter til et instrument i en anden stemning, er det mest praktisk at kunne spille med samme greb. Således bliver det samme greb altid kaldt C, selvom instrumentets stemning får det til at frembringe en anden tone. Derfor må noderne skrives om til den toneart, der passer til instrumentet. De må transponeres.

Selvom instrumenterne i dag er forsynet med en mere præcis teknik, er traditionen for at fremstille transponerende instrumenter bevaret af flere grunde. Det har stadig betydning for klangen, hvilken toneart instrumentet er stemt i. Det kan være vanskeligt for især træblæsere at spille sikkert og smidigt i tonearter med mange fortegn. Klarinettister kan vinde tre #-er ind ved at spille A-klarinet eller 2 b-er ved at spille Bb-klarinet. Hvis musikstykket er skrevet i Bb-dur, som har to faste b-er, når det spilles på C-instrumenter (f.eks. klaver, violin, tværfløjte), skal tonearten ændres til C-dur for at kunne spilles af en trompet eller en klarinet, der er stemt i Bb. Alle noderne skal sættes et trin op, fordi der er et trin fra Bb-dur til C-dur. Og man slipper for de to b-er.

Hvordan transponering?

Formålet med disse sider er at vise, hvordan man omskriver noder for transponerende instrumenter. Det er en fordel at vide noget om tonearter. En tonearts navn - C-dur, D-dur, E-dur osv. - angiver, hvilken tone, der er toneartens grundtone eller skalaens 1. trin Når man transponerer, ændrer man den toneart, som musikken er noteret i. Tonerne bevarer deres trintal, men tager udgangspunkt i en anden grundtone.

Det transponerende instruments navn angiver hvilken tone, der klinger, når musikeren spiller grebet C. Når man spiller et C på en Bb-klarinet, hører man tonen Bb (b for h). Når man spiller grebet C på en saxofon i Es (alt eller baryton), hører man et Es.

Når man omskriver en melodi eller spillestemme til et transponerende instrument, skal man først ændre musikstykkets toneart med det interval, der svarer til afstanden mellem C og den tone, som sædvanligvis nævnes i tilknytning til instrumentets navn.

Der er et helt trin mellem Bb og C. Derfor skal melodier i C-dur sættes op i D-dur for at kunne spilles af en Bb-klarinet eller en Bb-trompet. Der er nemlig ét trin fra C til D.

Der er seks trin mellem Es og C. Derfor skal melodier i C-dur sættes op i A-dur for at kunne spilles af en altsaxofon i Es. Der er nemlig seks trin fra C til A.

Transponere op og ned

De fleste transponerende instrumenter klinger under deres notation. Dybe instrumenter som barytonsaxofon, tenorsaxofon og basklarinet skal have en ekstra oktav lagt til. De klinger så dybt, at deres toner egentlig hører hjemme i basnøglen. Men musikeren spiller dem med de samme noder og greb, som hører til deres højtklingende slægtninge. En tenorsaxofon og en basklarinet kan spille efter de samme noder (de spænder dog ikke over den samme mængde noder). Hvis en Bb-klarinet eller en sopransaxofon eller en trompet spiller med efter de samme noder, vil de klinge en oktav højere.

Es-klarinetten er en slags piccoloinstrument i klarinetfamilien. Derfor skal dens noder transponeres ned. Hvis en Eb-klarinet og en altsaxofon i Es spiller efter de samme noder, vil Es-klarinetten klinge en oktav over altsaxofonen.

Altklarinet i Es kan spille efter samme noder som altsaxofon i Es og klinger samme sted. (Altklarinet i Es bruges i harmoniorkestre og klinger en kvint under den almindelige Bb-klarinet).

Tabellerne på næste side viser, hvorledes en række transponerende instrumenter skal noteres for at kunne spille stemmer, der er skrevet for C-instrumenter i forskellige tonearter.


Næste side viser eksempler på transponering fra C-stemme til forskellige transponerende instrumenter