Man behøver ikke have forstand på brøker for at lære om nodeværdier. Men man kan lære om brøker ved at lære om nodeværdier

Vi begynder med en lagkage. Den er ligesom en helnode.


Når vi deler den op i to dele, bliver den til to halve - to halvnoder.


Når vi vi deler den op i fire dele, bliver den til fire fjerdedele - fire fjerdedelsnoder.


Når vi deler den op i otte dele, bliver den til otte ottendedele - otte ottendedelsnoder.


I matematikken kalder man de to tal, der står oven på  hinanden for en brøk. Det øverste tal kaldes tælleren, det nederste kaldes nævneren.


I musikken kalder man de to tal en taktartsangivelse. Det nederste tal angiver, hvilken nodeværdi vi tænker på, når vi tæller eller slår takten. Det øverste tal angiver, hvor mange noder med den nodeværdi, der skal være plads til mellem to taktstreger. Dette tal kan man tælle til, før man begynder at spille - eller inde i hovedet, mens man spiller. Man tæller i den hastighed, som tællenoderne skal spilles i.  Det er melodiens takt eller puls. Hvis man marcherer til musikken, bevæger man fødderne på taktslagene. Man går i takt. Når man spiller sammen, skal man holde takten. Man skal holde en fælles puls.


Men i musikken falder der ikke altid noder på taktslagene. Og nogle gange falder der flere noder på ét taktslag. De forskellige nodeværdier bruges til at angive en melodirytme. Inden for hver takt skal nodeværdierne tilsammen give den brøkværdi, som taktarten angiver. Her er det nødvendigt at kunne lægge brøker sammen.


Hver gang man passerer en taktstreg og begynder på en ny takt, skal man begynde forfra med at tælle fra ét.


Eksempler på melodier i forskellige taktarter:

Hvorfor er der forskellige taktarter?


Ikke alle taktslag er lige kraftige. 1-slaget er det slag, hvor det som regel føles naturligt at klappe eller slå mest kraftigt - betone. I de fleste melodier kommer de kraftige 1-slag med faste mellemrum. Men melodier kan have forskellige betoningsmønstre. Derfor er der forskellige taktarter.


Man kan prøve at klappe pulsen til disse melodier og opdage, at det er naturligt at betone efter taktstregerne. Hvis melodien har fire slag i takten, kan det også være naturligt at betone på 3-slaget, men knap så kraftig som på 1.


Hvis melodien har seks slag i takten, kan det også være naturligt at betone på 4-slaget, men knap så kraftig som på 1.


Mere om dette senere.


Bemærk “Højt på en gren”. Det er usædvanligt, at en traditionel, folkelig melodi er i 5-delt takt.