Gustav Wied

Knagsted

Kun i en otte-ti dage skulle deherrer opholde sig i Berlin. Og Knagsted trak derfor sin ven rundt på museer og samlinger og i teatre og varietéer, så at de begge blev dødtrætte.

- Men du må have noget med hjem at leve på, lille Clausen!

...Så går vi herind! Det er tøjhuset.

De gik gennem mange store og høje sale fyldte med kanoner og faner og våben af alle arter og fra alle tidsaldre.

- Det er ikke noget at se på! Kom bare med mig!

- Her er dog ellers mange interessante...

- Javel så! Men kom bare med mig!

(...)

- Her er det, sagde Knagsted - her nede i dette hjørne.

Og lidt efter stod de foran en stor, mangekantet glasmontre, hvori der bag ruderne sås hundreder af ordner og medaljer i spraglede, mangefarvede bånd. Men øverst oppe i montren, på en lille fløjelsbetrukken forhøjning lå en gammel, trekantet sort filthat, rustrød af ælde, forhullet og forrevet og på enkelte steder sammensyet med grovt, gråsort sejlgarn.

- Ser du den? spurgte tolderen i en næsten højtidelig tone - Ser du den hat der?

- Ja...

- Jeg kommer aldrig til Berlin, uden at jeg går her op og holder andagt.

- Så-å...? Og hvis er da den hat? Overlæreren blev smittet af den andens højtidelighed, han var ganske bleg.

- Det er Napoleon den Stores!

- Napoleon den Stores...?

- Ja...

Der blev en pause på næsten et minut. - Man hørte publikum rundt i salene tale og le. Og ude på Unter den Linden lød råb og vogntummel og larm af brusende liv.

- Ved du, hvad jeg altid tænker på Clausen, når jeg står her?

- Nej...?

- Jeg tænker på, at hvis jeg uden at blive nappet kunne stjæle den hat og bringe den tilbage til Frankrig, så gjorde jeg det, selv om jeg skulle blive radbrækket bag efter.

- Og hvad skulle det så gøre godt for? spurgte Clausen uvilkårligt.

Tolderen løftede hovedet med et ryk:

- Nej, sagde han smilende - naturligvis har du ret, gamle idealist! Hvad i hede helvede skulle det »gøre godt« for! ... Kom lad os gå!

Gustav Wieds roman Knagsted udkom i 1902. Forhenværende toldkontrollør Knagsted har inviteret sin ven, pensioneret overlærer Clausen, til at ledsage sig på en rejse, der blandt andet fører dem til Berlin. Beskrivelserne af deres færden i byen røber et godt lokalkendskab hos forfatteren. Gustav Wied synes dog at fejlhuske hattens udseende. Hvorfor skulle kejseren dog have båret en hat, der var repareret med sejlgarn?


Jeg har taget billederne lørdag d. 10. oktober 2009.

Teksten på montren meddeler, at Napoleon efter slaget ved Waterloo 18. juni 1815 flygtede fra slagmarken. I hans rejsevogn fandt preussiske soldater foruden smykker, sølvtøj, ædelsten og medaljer hans hat og sværd.


http://dhm.de/datenbank/dhm.php?seite=5&fld_0=MI006833


Tøjhuset på Unter den Linden rummer nu Deutsches historisches Museum http://www.dhm.de

Rafaels Madonna

I samme bog spiller Rafaels Madonna en vigtig rolle. Maleriet - Den sixtinske madonna - findes i Gemäldegalerie Alte Meister, som er en del slottet Zwinger i Dresden.

Det er dette maleri, der forneden viser de berømte “Rafaels engle”.


http://en.wikipedia.org/wiki/Sistine_Madonna