Strygerne

To musikeventyr om strygeinstrumenterne:


Stadsmusikanterne fra Bremen. I det gamle folkeeventyr spiller dyrene på hver sit instrument.

  1. Hanen, Felix, spiller 1.violin

  2. Katten, Franciska, spiller 2. violin

  3. Hunden, Fandango, spiller bratsch

  4. Æslet, Figaro, spiller cello

Prinsesse viola - om en kongefamilie og prinsessens to friere.

  1. Kongen: kontrabas

  2. Dronningen: cello

  3. Prinsesse viola: bratsch

  4. Prins Baldur: violin

  5. Prins Moldau: violin

Musik og tekst: Hans-Henrik Ley

Indspillet af Jesper Klein, Den Danske Kvartet og Niels-Henning Ørsted Pedersen

Fortæller: Jesper Klein

Udgivet af Unicef

Unicef CD 94

CD kan muligvis være vanskelig at skaffe. Men en del biblioteker har den. Søg “Prinssesse Viola” som fritekst  på www.bibliotek.dk

Links til undervisningsmateriale udarbejdet af Ove Steen Smidt:

Pdf med billeder og opgaver

PowerPoint med billeder

Samme som pdf-billedserie

Opgaver

Arbejdssiderne sættes ind i en arbejdsmappe, der hedder MUSIKLYT, der efterhånden bliver fyldt op med flere materialer til emnet.

Strygeinstrumenterne har fået en lejlighed på hver deres etage i et hus, ligesom blæserne havde i historien om fagotten

Vi læser navnene højt i kor og staver.

Der er to violiner, fordi violiner næsten altid optræder med 1. violin og 2. violin i symfoniorkester, strygekvartet og andre ensembler, hvor hele strygerfamilien er repræsenteret.

Skriv navnene ud for de rigtige etager:

  1. -1. Violin

  2. -2. violin

- Bratsch

- Cello

- Kontrabas

Skriv navnene ud for billederne af de rigtige musikere (det er den kvindelige musiker, der spiller violin).

De følgende sider viser de enkelte instrumenter i nærbillede. Det er svært at danne sig et indtryk af deres størrelse og indbyrdes størrelsesforhold. Billedet på sidste side viser, hvordan dette kan være. Der findes ikke ét rigtigt svar på, hvor store de enkelte strygeinstrumenter kan være for voksne musikere. Samtidig fremstilles de i mange forskellige størrelser til børn og unge.

Derefter kan man se detailler af instrumenter og buer, som gælder for alle fire. Man kan se mange flere detailbilleder på Internettet ved at skrive instrumentets navn i Google.

På sidste side kan man nogenlunde se instrumenternes indbyrdes størrelsesforhold.

Ved domkirken i Bremen er der opstillet en skulptur til minde om de fire stadsmusikanter. Skriv deres navne ud for dyrene og under deres instrumenter:

Hanen Felix - 1. violin

Katten Franciska - 2. violin

Hunden Fandango - bratsch

Æslet Figaro - cello

Der er ingen af stadsmusikanterne, der spiller kontrabas.

Læs mere om strygeinstrumenter på denne side:

http://www.symfoniorkestretsinstrumenter.dk/strygere

og find samme sted eksempler på, hvordan de spiller på Youtube.


PowerPoint

PowerPoint indeholder billeder til brug for ovennævnte instrumentgennemgang. Hvis der er problemer med at downloade denne PowerPoint eller med at vise den, kan man i stedet bruge “Samme som pdf-billedserie”.