Disse sider vil komme til at indeholde noter og kommentarer med relation til min undervisning i kristendomskundskab i de yngste klasser.


Det bibelhistoriske stof skal efterhånden komme til at dække de vigtigste bibelske fortællinger fra Skabelsen til Apostlenes Gerninger med kommentarer, baggrundsoplysninger og links til bibelhistoriske billeder fra verdenskunsten. Tidstavlen skal give en kronologisk oversigt over det historiske forløbs sammenvævning med den øvrige verdenshistorie rækkende frem til kristendommens udbredelseshistorie.  


    Historisk tidstavle

   Problemer i forhold til årstal og kalender

   Bibelske slægtstavler

   Det gamle testamente til kong Salomon

   Det gamle testamente efter kong Salomon

   Det ny testamente

   

Efterhånden vil jeg i stikordsform indskrive stikord og noter til mit arbejde med de bibelske fortællinger i undervisningen. Endvidere vil der forekomme oversigter og hjælpemidler til forståelse af sammenhængen mellem det bibelske og historien. Der er konstrueret en slægtstavle, der viser hovedpersonernes placering i forhold til hinanden. Det har vist sig at være en ganske fascinerende opgave.


Slægtstavler


Ved granskning af tekster i Det Gamle Testamente og evangelierne kan man opstille en slægtstavle, der led for led viser, hvorledes Josef, gift med Jesu moder, nedstammer fra Adam og Eva.


Der henvises til de kapitler i Biblen, der er anvendt som kilder på de enkelte sider. Kilderne er dog ikke fuldt overensstemmende. Anden brug af kilder kan føre til varianter af min opstilling. Hovedformålet er imidlertid at styrke overblikket omkring de mere indviklede knudepunkter i forløbet.


  1. 1.Fra skabelsen til Jakobs børn.

  2. 2. Moses, hans søskende og Josua.

  3. 3.Samson, Samuel, Saul, David, Salomon.

  4. 4.Fra Salomon til Jesus og hans søskende. Johannes Døberen og hans forældre.


Det Gamle Testamente er det jødiske folks historie frem til vor tidsregnings begyndelse. Men det kan også læses som sagaen om en slægt, hvis medlemmer besidder alle slags dyder og laster. Der er stof til adskillige TV-serier à la Dallas, Dollars, Herskab og tjenestefolk og Matador i sagaens mest berømte punktnedslag:


Adam og Eva og deres sønner - Noa og hans sønner og døtre - patriarkerne fra Abraham til hans oldebørns bosættelse i Ægypten - Moses og hans to søskende, Miriam og Aron - kongedømmets grundlæggelse fra Saul over David til Salomon.


Her møder man i hvert slægtled eksempler på incest, blodskab, drukkenskab, voldtægt, svig, drab, utroskab og begær efter rigdom og magt. Personerne synes næsten alle at skulle være skræmmende eksempler på de berømte ord hos Paulus:


Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg”. (Rom. 7, 19).


Næsten hver eneste episode i Det Gamle Testamente indeholder træk, som kunne skaffe den prædikatet “Uegnet for børn”. Men det er en pædagogisk udfordring alligevel at finde veje til at formidle beretningernes fascination og episke vælde.


Noter

De indrammede tekster på siderne er noter, kommentarer, links, personlige bemærkninger og oplysninger, der bl.a. har relation til den voksnes fornøjelse ved at fordybe sig i stoffet. Her er der omtale af de gode historier, som det ikke er praktisk muligt eller ikke pædagogisk relevant at inddrage i undervisningen.


Billeder

Til hver side skal der så vidt muligt være links til billeder fra verdenskunsten med relation til stoffet.

På en introduktionsside er der henvisning til nogle gode internetsteder med kunstværker.

Marts 2008

1. klasse arbejder med Moses. Fem grupper fremstiller plancher med hver sit tema, som eleverne selv har foreslået: Barnet i kurven, Den brændende tornebusk, De 10 plager, Overgangen over Det Røde Hav, Guldkalven og De 10 bud.

En elev har haft en bog med hjemmefra, for at vi kan se den:


Johannes Møllehave: “Alle børns bibel - det største for de mindste”, Sesam 1998.


I spisefrikvarteret beder eleverne om en historie. Lad os se, hvordan bogen fortæller om Moses. Jeg læser op. Tobias afbryder oplæsningen, da jeg når til tornebusken:


- Vi hørte ikke om, at han dræbte ægypteren.


  1. -Nej, den historie har bogen sprunget over.


- Natacha siger: Det er nok fordi, den er for børn!


Da jeg er færdig med at læse om Moses, er der tid tilbage. Jeg tager bogen forfra og konstaterer, at historien om Kain og Abel også er sprunget over. Den historie er åbenbart heller ikke for børn.


I Børnebibelen, Det Danske Bibelselskab 1996, har jeg bemærket, at Møllehave udelader ødelæggelsen af Sodoma og Gomorra. Jeg savner også historien om, hvordan Laban narrede Jakob til at gifte sig med Lea, før han kunne få Rakel.


Det er i 1.-3. klasse, at de bibelske fortællinger skal formidles. De skal fortælles og forklares. Ethvert spørgsmål, der er stillet nogenlunde fornuftigt ud fra børnenes forudsætninger, skal gives tid til at blive besvaret og eventuelt lægges ud til debat. Problemstillinger skal sættes i et forståeligt perspektiv. Udvalgte emner skal bruges til fordybelse gennem arbejde med plancher og lignende.


Det gamle testamentes beretninger om ondt og godt, om kærlighed, ondskab, bedrag. mistro, misundelse, jalousi og menneskelig dårskab, svaghed, styrke, synd og død skal med. Det er i det perspektiv, at Jesu forkyndelse i Det nye testamente skal forstås. Der må ikke snydes på vægten. Da forfejles hele meningen med at lære Bibelen at kende.


Undertiden er beretningerne så rige på detailler, at det er nødvendigt at beskære, ligesom det er praktisk umuligt at få alle historier med. Det gælder eksempelvis Davids mange oplevelser og gerninger på vejen fra sejren over Goliat til hans overtagelse af kongemagten. Men hans personlighed skal fremstå uforfalsket i sine forskellige facetter.


I 1. klasse lytter eleverne til de gode historier med ubetinget nysgerrighed og interesse. Her grundlægges den opmærksomhed, der er forudsætningen for det videre arbejde i 2. klasse med Det Nye Testamentes forståelseskrævende stof.