Kalenderspørgsmål


Den tidsregning, der gælder i vores verden og angives at være regnet fra Jesu fødsel  (ab incarnatione domini nostri Iesu Christi), blev opfundet omkring 525 af munken Dionysios Exiguus, der også foretog andre beregninger, som har fået betydning for vores kalenderforståelse. Beregningen var baseret på en formodning om, hvornår opstandelsen havde fundet sted og, at Jesus på det tidspunkt var 30 år gammel.


Se:

http://en.wikipedia.org/wiki/Dionysius_Exiguus

http://westarinstitute.org/Periodicals/4R_Articles/dionysius.html


Der er ikke noget, der hedder år 0 i vores tidsregning.


Det er stærkt pinligt og beklageligt, at en del skolebøger til undervisning i kristendomskundskab og historie omtaler det ikke eksisterende “år 0” i tekster og tidstavler. Årene skal tælles således:


4 FVT

3 FVT

2 FVT

1 FVR

1 EVT

2 EVT

osv.


http://da.wikipedia.org/wiki/År_0


Jesu fødselsår


Om Jesu fødsel her.


Jesus er altså - i henhold til traditionen - født 25. december år 1 før vor tidsregnings begyndelse (http://en.wikipedia.org/wiki/1_BC).


Men det er efterhånden den mest udbredte opfattelse, at Jesu fødsel skal henlægges til år 4 fvt. Mattæus kap. 2 er meget nøjagtig med henvisninger til Herodes den Store og hans søn, Herodes Archelaos. Herodes var konge over hele Palæstina under romersk overhøjhed. Han døde år 4 fvt. Herefter blev Herodes Archelaos ethnarch over Judæa. Om det herodianske dynasti her.


Der blev afholdt flere folketællinger under kejser Augustus. Men Lukas har blandet sine informationer forkert sammen. Publius Sulpicius Quirinius var statholder i Syrien år 6-12 efter vor tidsregnings begyndelse og indledte sit styre med afholdelse af folketælling i sin provins.


I Bogen om julen. Sesam 1990 har Iørn Piø diskuteret disse spørgsmål meget grundigt og også inddraget kendte astronomiske fænomener. Han gør opmærksom på, at det nok har været for koldt til, at hyrder har kunnet ligge på marken med deres hjord op mod nytår. Det siger evangelierne heller ikke noget om. Hvis Herodes den Stores andel i historien og flugten til Ægypten har skullet nå at finde sted inden årets udgang, må Jesus altså være født på et væsentlig tidligere tidspunkt i år 4 fvt. 25. december var også fødselsdag for den persiske solgud Mithra, som blev populær i Romerriget i 200-tallet. Ligesom Jesus var Mithra født af en jomfru. Solsymbolikken i kristendommen har gamle rødder.


Datoen for Jesu fødsel er en konstruktion, der er afledt af tidspunktet for vintersolhverv. I år 45 fvt. fastsatte Julius Cæsar vintersolhverv til 25. december. På denne dag fejrede romerne den sejrrige sols fødselsdag -  dies natalis invicti.


Hvorfor er Johannes Døberens fødselsdag (24. juni - Sankt Hans - angivet til at ligge et halvt år + én dag før Jesu fødselsdag (25. december)?


Det vides ikke med sikkerhed. Men en forklaring kan måske findes i den romerske kalender, der angiver månedens dage som en tilbagetælling fra tre mærkedage i måneden, hvor Calendae er betegnelse for månedens første dag. 25. december hedder således “ante Calendas Januarias octavio” - otte dage før næste måneds første dag, idet Calendae tælles med. Da måneden Junius har 30 dage mod Decembers 31, bliver “ante Calendas Julii octavio” i juni = 24. juni = Sankt Hansdag = Johannes Døberens Dag.


For dem, der tror, at Jesus er født 24. december, kan den rette forståelse bibringes på denne måde:

  1. Punkttegn Nytårsaften er aftenen før nytårsdag og det nye års begyndelse.

  2. Punkttegn Sankt Hansaften er aftenen før Sankt Hansdag.

  3. Punkttegn Juleaften er aftenen før juledag.

  4. Punkttegn Juleaften er aftenen før jul.

  5. Punkttegn Juleaften er aftenen før Jesu fødselsdag.

  6. Punkttegn Når 25. december kaldes “1. juledag”, kan 24. december ikke være en “juledag.”


Det er ikke jul før 25. december. Julemorgen - og ikke før - kan man sige glædelig jul. Indtil da må man nøjes med at ønske hinanden god jul.


2. Juledag er dagen efter Jesu fødselsdag. Det er St. Stefans dag. Han fik tildelt denne dag, fordi han var den første kristne martyr ca. år 35.


Hellidage

Forårets forskydelige helligdage retter ind efter påsken, hvor Påskedag er den første søndag efter første fuldmåne efter 21. marts, som det blev bestemt på kirkemødet i Nicæa år 325. Beregningsmåden blev dog først endeligt fastlagt i 525, efter sigende af Dionysius Exeguus.

Der kan forekomme 35 forskellige kombinationer, idet:


Påskedag

Tidligst kan være 22. marts, senest 25. april. Dvs. Palmesøndag tidligst 15. marts, senest 18. april


Store Bededag

4. fredag efter påske, indført i Danmark i 1686. Se Wikipedia herom.

Tidligst 17. april, senest 21. maj.


Kristi Himmelfartsdag

40. dag efter påskedag (=6. torsdag efter Skærtorsdag).

Tidligst 30. april, senest 3. juni.


Pinsedag

50. dag efter Påskedag.

Tidligst 10. maj, senest 13. juni.


Advent

De fire adventssøndage er de fire sidste søndage før Juledag.

1. søndag i Advent falder

Tidligst 29. november, senest 3. december.

Når 1. søndag i Advent falder 3. december, falder 4. søndag i Advent 24. december – Juleaftensdag!


Kilder:

R. W. Bauer: Calender for Aarene fra 601 til 2200 efter Christi Fødsel. Kjøbenhavn 1868. Genudgivet af Dansk historisk Fællesforening 1968.

Herluf Nielsen: Kronologi, 2. udgave. Dansk historisk Fællesforening 1967