Lumbye fylder 200 år

Teksterne her på siden har oprindelig været bragt i Dansk Sang, medlemsblad for Folkeskolens Musiklærerforening. Justeringer og tilføjelser er foretaget sidenhen.


Af Ove Steen Smidt

Dansk Sang nr. 1 09/10


Hans Christian Lumbye fylder 200 år til foråret. Han blev født 2. maj 1810. Han døde 20. marts 1874. Ingen anden dansk komponist kan stille op med en så langvarig og stadig livskraftig popularitet. Lumbye er optaget i Kulturministeriets kanon. Og så udgør hans liv og musik et velegnet stof for musikundervisningen. Der er forhåbentlig tid til at få ham ind i årsplanen inden fødselsdagen.

Med Lumbye kan de yngste elever for første gang forsøge sig med at lære biografisk om en komponist. Men flere gange er det også sket, at kolleger fra de ældste klasser har spurgt mig, hvilken musik man kunne bruge til et tværfagligt emne om 1800-tallets midte. Lumbyes musik og virke er ikke til at overhøre som akkompagnement til en epoke, der går fra nederlag og statsbankerot til grundloven, de københavnske voldes fald, kolera, nye nederlag og guldalderens forvandling til industrisamfund. Lumbye drog på koncertrejser i hele Danmark og til europæiske hovedstæder, hvor anmeldere som Hector Berlioz i Paris gav ham rosende omtale. Som den samtidige Niels V. Gade var Lumbye ud fra sit ståsted et eksempel på dansk engagement i det internationale musikliv.

Lumbye og Carl Nielsen

Når man står ved Carl Nielsens barndomshjem i Nørre Lyndelse syd for Odense, viser et vejskilt til landsbyen Lumby. Der er flere landsbyer på Fyn med dette navn. Nord for Odense findes der endnu en Lumby, hvor vejene er opkaldt efter Louise, Britta, Columbine, Harlekin, Cecilie og komponisten selv. Fra hvilken af de to stammede Rasmus Hansen Lumbye (OBS! se note om dette spørgsmål nederst), der som soldat tog bynavnet med til København, hvor Hans Christian blev født? Da drengen var seks år gammel, blev faderen sendt til Randers, hvor drengen fik sin første musikundervisning og lærte at spille violin. Endnu en forflyttelse bragte i 1821 familien til Odense, hvor faderen skulle gøre tjeneste ved dragonerne. I 1825 møder vi sønnen som trompeter ved samme regiment. I 1879 fik en jævnaldrende Carl Nielsen i samme by en tilsvarende post ved fodfolket. Der har åbenbart været noget ved Odense, der kunne fostre store kunstnere, når blot de havde velyndere, der kunne skaffe dem videre til København.

I 1829 – 10 år efter den første Hans Christian – kunne H. C. Lumbye ved kongelig nåde tage afsked med Odense for at blive trompeter ved hestgarden i København. Kasernen lå i Frederiksholms Kanal i de gule længer, hvor Undervisningsministeriet nu tager vare på folkeskolens ve og vel. Ved siden af, ud til kanalen, ligger den bygning, hvor Carl Nielsen fik sin mest kendte adresse i København. I kompleksets modsatte ende, ud til Vester Voldgade, ligger et hus, som burde være forsynet med en mindeplade. For her begyndte det. Lumbye supplerede sin indkomst ved at arbejde som balmusiker hos stadsmusikant Füssel. Men i efteråret 1839 lånte han kasernens fægtesal for at holde de første prøver med sit eget orkester. Inspirationen var et gæstespil med et orkester fra Østrig, der spillede musik ”à la Strauss”. Åbningskoncerten måtte udsættes til 4. februar 1840 på grund af landesorgen ved Frederik d. 6.s død. Her hørte man Lumbyes første komposition ”Danmarks Vals”.

Da Tivoli åbnede i 1843, havde Lumbye allerede længe samarbejdet med grundlæggeren, Georg Carstensen. Men vi må lige gøre Carl Nielsen-sporet færdig. I ”Min fynske barndom” fortæller Nielsen om sin orkesterdebut, da han 8-9 år gammel spillede triangel i Lumbyes Dagmar Polka. Lumbye døde i 1874, men hans orkester fortsatte. Her fik Carl Nielsen efter endt uddannelse sit første job som violinist. Vidste man ikke bedre, ville man tro, at det var det lille salonorkester på promenadepavillonen, der var Lumbyes orkester. Men Lumbye spillede i almindelighed med 30-40 musikere. Han insisterede på også at have symfonisk musik på repertoiret fra Schubert til Richard Wagner. Når Niels W. Gade skulle opføre musik i Musikforeningen, foretrak han at bruge Lumbyes musikere. I 1863 blev den gamle koncertsal bygget om næsten til sin nuværende skikkelse, nemlig Glassalen, hvor der i vore dage spilles revy. Også her burde der være en mindeplade. Herinde har både Lumbye og Carl Nielsen dirigeret. Her uropførte orkestret i 1888 Nielsens opus 1 ”Lille Suite for Strygere”. Lumbyes orkester fortsatte som Tivolis Symfoniorkester. Siden 1965 bliver det om vinteren omdannet til landsdelsorkestret Sjællands Symfoniorkester. Og i år har man fået nyt hjemsted uden for Tivoli i det gamle radiohus på Rosenørns Allé, hvor pligten til at forvalte sine historiske rødder forhåbentlig ikke vil blive glemt.


Dansk Sang nr. 2 09/10


Hvorfor er Lumbye så god?

Valse, polkaer og marcher skal følge bestemte skemaer. En vals af Johann Strauss eller Lumbye består af en serie korte melodier, undertiden med overgangstakter, hvor tonearten skifter. Til sidst vender man tilbage til den første melodi. Det skal opleves som et nostalgisk genhør med et anstrøg af vemod, fordi vi nu ved, at dansen er ved at være slut. Temaet udvikler sig da til en festlig coda. Forud for det hele er vi blevet lukket ind i denne eventyrverden med en introduktion, som ofte ikke er i valsetakt. Man kan her tænke på Kejservalsen af Strauss og Dronning Louises Vals af Lumbye.

Lumbyes særlige talent beror blandt andet på, at han inden for det enkelte værk kan skabe sådanne serier af melodier, der afløser hinanden, så at hvert skift virker som en åbenbaring. De værker af Lumbye, der stadig spilles jævnligt, er sangbare uden at være klichéfyldte. De har alle en egenartet melodisk profil.

Drømmebilleder

I min barndom i 50-ernes begyndelse hørte jeg Godnat for de små med Inge Aasted. Udsendelsen sluttede med en lille, smuk melodi. Senere blev jeg klar over, at det var citarsoloen fra Lumbyes Drømmebilleder fra 1846. Det er hans mest avancerede komposition. For mig står Lumbyes Drømmebilleder som en af de musikalske signaturer til drømmen om den danske guldalder, når musikken indledes med de højt svævende strygere. I en afhandling (se noter) er det blevet påvist, at Lumbye fra tema til tema foretager dristige spring i toneart. Dette virkemiddel bidrager til hele værkets magi. Billederne skifter som associationer, man ikke kan kontrollere. Flere af de melodiske episoder bliver afbrudt, inden de er bragt til afslutning. Nye soloinstrumenter bryder ind for at overtage udførelsen af et tema. På den måde bliver værket et katalog over de fleste af symfoniorkestrets instrumenter, som man kan sætte eleverne til at kortlægge, hvis de kender dem fra Peter og ulven og anden instrumentgennemgang. Opgaveark findes på min hjemmeside.

Drømmebilleder er et af de fineste eksempler på den instrumentationskunst, der har skaffet Lumbye en særstilling. Bl.a. ved at farve strygerklangen med fløjte frem for klarinet kan man altid høre forskel på ham og Johann Strauss, siger sagkundskaben. En særligt dansk tone, ville nogen kalde det.

Citaren havde Lumbye med hjem fra en rejse til Østrig. Vi kender den også fra G’schichten aus dem Wienerwald af Johann Strauss. Men den har Lumbye ikke hørt. Den blev nemlig først komponeret i 1868. Det er det samme instrument, der bruges i melodien fra filmen Den tredje mand. Citarsoloen spilles to gange. Herimellem hører man en duet for to klarinetter, der er inspireret af østrigsk folkemusik.

Det første møde med Drømmebilleder skal man have i 1. eller 2. klasser liggende med lukkede øjne på puder eller måtter.

Champagnegaloppen

Der findes forskellige mere eller mindre troværdige historier om, hvordan Lumbye fandt på Champagnegaloppen. Dem kan man læse andre steder. Fakta er, at Champagnegaloppen blev komponeret til en festkoncert i anledning af Tivolis to års fødselsdag 15. august 1845. Fødselsdagen druknede i regn, og koncerten måtte indskrænkes til et kort program for et sparsomt publikum. Galoppen blev ikke spillet. Betingelserne skulle nødvendigvis være mere festlige. Men regn og blæst plagede også haven de følgende dage. Fredag 22. august mistede Lumbye tålmodigheden og satte Champagnegaloppen på dagens ordinære koncertprogram. Fødselsdagsfesten måtte vente tre dage endnu på gunstigt vejr. Og her blev Champagnegaloppen naturligvis også spillet. I det åremål, der er forløbet siden, er den måske det hyppigst opførte danske orkesterværk.

Ligesom wienerkomponisterne komponerede Lumbye i hele repertoiret af danseformer. I sin store biografi om Lumbye skriver Godtfred Skjerne, at ingen – heller ikke strausserne eller Jaques Offenbach – beherskede galoppen så suverænt som Lumbye.

Det oprindelige partitur er gået tabt. En trykt udgave forelå først, da Samfundet til Udgivelse af dansk Musik i 1946 havde foretaget en rekonstruktion på grundlag af håndskrevne stemmer, der menes at gå tilbage til Lumbyes tid. Forordet til denne udgivelse beskriver i detailler, hvordan Lumbye havde for vane at instrumentere sine værker. Her bemærker man bl.a., at han kunne finde på at bruge 4 trompeter i stedet for 2 trompeter og 2 horn, når der skulle være smæld på. Lumbye instrumenterede for den danseorkesterbesætning, der var norm i 1840-erne hos de østrigske forbilleder. Når musikken spilles af et symfoniorkester i dag, afviges der fra den overleverede instrumentation.

“Scoppo di un turacciolo” - står der i det trykte partitur. Det er italiensk og betyder (iflg. Google-oversættelse) Udbrud af en korkprop. Det instrument, som benyttes, benævnes ”pop gun”. Jeg ved ikke, hvad man kaldte den på Lumbyes tid. Men sådan hedder den på internettet i artikler om særlige percussioninstrumenter. Man kan købe den professionelle udgave for ca. 1.800 kr. i specialbutikker for slagtøj. Proppen fyres af i forspillet og efter det første tema (som repeteres). Og så hører man den, når musikken er slut. Det står ikke i partituret. Men sådan gør man.

Der er uskrevne regler og traditioner for, hvordan Champagnegaloppen skal udføres. Og ved koncerter kan den få en tand til. I Tivolis Symfoniorkester vil cellisterne op til slutningen rejse sig og snurre instrumentet en gang rundt. Og der er glissader i basunerne.

Ved det tredie tema står der i det trykte partitur “Træspil og Klokke”. Hvert orkester synes at have sine egne traditioner for, hvordan det skal gøres: xylofon og klokkespil samtidig eller på skift. Når der repeteres, spiller resten af orkestret pianissimo og tysser på publikum. Måske vender solisten sine køller og spiller med spidsen.

Hvordan Lumbyes eget orkester gør det i vore dage, kan man opleve i en koncertoptagelse fra 1984, hvor Tivolis Symfoniorkester dirigeres af John Frandsen (EMI 7491.002). Her spilles Champagnegaloppen dacapo. Et begejstret medlevende publikum høres.

Champagnegaloppen består af en indledning og 5 afsnit: ABCDEF. Det er sidetemaet B, der benyttes i finalen F. Læg mærke til klokkespillets små tretonede indslag (gis-h-gis, fis-h-fis) i denne melodi og trompeternes fanfaresvar (hH!). Og bemærk klokkespillets rolle i slutningen. Man kan sætte eleverne til at kortlægge stykkets struktur og indsætte de mest karakteristiske instrumenter i et skema. Hvor mange forskellige melodier hører vi? Hvilke af dem repeteres? Hvilket af temaerne genbruges til sidst? Lær at klappe eller lignende på det første champagneknald. Det kommer senere, end man tror. Se nodeeksempel. Komponér en dans. Brug almindelige trinmønstre fra square dance, quadrille (armkrog, kæde, gå mod midten og tilbage). Brug et nyt trinmønster for hvert afsnit for at tydeliggøre opdelingen. Brug bevægelser, der svarer til afsnittenes forskellige karakter. Vis den bølgende dynamik i det mystiske afsnit D.

De rigtig gode

  1. PunkttegnAmager Polka

  2. PunkttegnAmelie Vals

  3. PunkttegnBritta Polka

  4. PunkttegnChampagnegaloppen

  5. PunkttegnColumbine Polka-Mazurka

  6. PunkttegnDagmar Polka - skrevet til den senere kejserinde Dagmar af Rusland – det stykke, hvori Carl Nielsen som dreng debuterede på triangel.

  7. PunkttegnDronning Louises Vals

  8. PunkttegnDrømmebilleder

  9. PunkttegnDrømmen efter ballet – en ung pige drømmer om alle de danse, hun har danset ved sit første bal. Hun vågner, da vagtparaden trækker op ned på gaden (orkestrets blæsere og slagtøj illuderer harmoniorkester).

  10. PunkttegnFinale-galop af balletten »Livjægerne på Amager«

  11. PunkttegnGod Nat Polka - er arrangeret efter samme princip som Haydns Afskedssymfoni: musikerne forlader scenen undervejs. Stykket begynder meget pompøst. Sidste halvdel er et tema, som forskellige instrumentgrupper gentager for ikke mere at komme tilbage. Prøv at skrive rækkefølgen op. Hvem hører man til sidst?

  12. PunkttegnKoncertpolka for to violiner - komponeret til Lumbyes to sønner - en god indgang til at gå videre til en violinkoncert.

  13. PunkttegnKong Chistian 9.s Honnørmarch

  14. PunkttegnKong Georg 1.s Honnørmarch

  15. PunkttegnKrolls Ballklange

  16. PunkttegnKøbenhavns Jernbanedampgalop

  17. PunkttegnOtto Allins Tromme-Polka - komponeret 1864 til det 5-årige vidunderbarn Otto Allin, der fik en lang musikerkarriere som slagtøjsspiller og paukist i Det Kongelige Kapel.

  18. PunkttegnPepita Polka

  19. PunkttegnSalut for August Bournonville,

  20. PunkttegnSlaget ved Isted – (14 minutters programmusik).

  21. PunkttegnTelegraf Galop - optaget i Kulturministeriets kanon - udføres som dialog mellem et symfoniorkester og et harmoniorkester.

Al denne musik kan findes på de hidtil udkomne CD-er i den samlede indspilning, hvortil der hører udførlig, sagkyndig omtale af hver komposition.

Lumbye og H. C. Andersen arbejdede sammen. Andersen var musikkonsulent for det københavnske teater Casino, hvor Lumbye spillede om vinteren. Også Lumbyes musik til H. C. Andersens ”Ole Lukøje” er kommet (CD nr. 8).

Lumbye fra Lumby

I den første artikel skrev jeg, at H. C. Lumbyes far, Rasmus Hansen, havde taget navn efter landsbyen Lumby på Fyn, da han kom til København som soldat. Der er to landsbyer med det navn. Det er Lumby nord for Odense, der har givet veje navn efter Lumbyes kompositioner. Men den sparsomme biografiske litteratur er uenig. Godtfred Skjernes biografi siger, at slægten stammer fra Lumby syd for Odense, et kort stykke vej fra Carl Nielsens barndomshjem i Nørre Lyndelse. Det vil jeg gerne have undersøgt.

************

Med hjælp fra et musikalsk internetforum er ovenstående spørgsmål siden blevet opklaret. Rasmus Hansen kom fra Lumby Sogn nord for Odense, hvor der var arrangementer på sønnens fødselsdag.

************