Jesu fødsel

Mattæus kap. 1-2, Lukas kap. 1-2


For 2000 år siden var der en pige i Israel, som hed Maria. Hun var forlovet med en mand, der hed Josef. Gud sendte engelen Gabriel til Maria. Gabriel sagde:


Vær hilset, Maria, du skal ikke være bange. Du skal blive gravid. Og du skal føde en søn. Du skal kalde drengen Jesus. Og Gud vil give ham Davids trone.


Maria spurgte: Hvordan skal det gå til? Jeg er jo ikke gift endnu og har ikke været sammen med nogen mand.


Men Gabriel forklarede, at Helligånden skulle komme over hende. Og barnet skulle kaldes Guds søn.


Da Josef så, at hans forlovede var gravid, blev han nervøs. Men også han fik besøg af Gabriel i en drøm, hvor han fik den samme forklaring, som Maria havde fået.


Romerriget

Vi har jo hørt om Asterix, der kæmper mod romerne. Asterix og Obelix er opdigtede personer i en tegneserie. Men meget af det, vi hører om deres tid, er sandt. Historierne om Asterix foregår ca. 50 år før det, vi har hørt om Maria og Josef.


Vi trækker Europakortet ned.


Romerriget bestod fra begyndelsen kun af byen Rom. Men gennem flere hundrede år havde romerne erobret mere og mere land. De vandt først alt det land, som i dag hedder Italien. Senere kom de i krig med andre lande omkring Middelhavet. Og de gik op i det land, der hedder Frankrig i vore dage. Dengang hed det Gallien. Der kom for alvor fart på, da Julius Cæsar kom til. Han var en stor hærfører. Det er jo ham, Asterix kæmper mod. Her bliver Cæsar tit gjort til grin. Men det var der ingen grund til med den virkelige Cæsar. - Se på kortet. - På Cæsars tid kom Romerriget til at række fra Atlanterhavet til Rhinen. Fra England til Nordafrika. Ovre mod Øst erobrede romerne det nuværende Grækenland, Tyrkiet, Ægypten (Cæsar og Kleopatra). De erobrede også Israel - alt det land, som David og Salomon havde regeret over 1000 år tidligere.


Da Cæsar havde vundet alle sine krige, blev han den øverste hersker over Romerriget. Men der var en del romere, der ikke kunne lide, at én mand fik så meget magt. Og så slog de ham ihjel. En dag, da han var sammen med de andre store mænd i Rom, omringede de ham og stak deres knive i ham.


Nu udbrød der borgerkrig i Romerriget. Cæsars venner kæmpede mod dem, der havde slået ham ihjel. Til sidst gik sejren til en ung mand blandt Cæsars venner, der hed Augustus. Han blev den nye hersker over hele Romerriget. Han kaldte sig Cæsar Augustus.


C kan også udtales som K. - Kæsar Augustus blev til kejser Augustus.


Som kejser over et stort rige skulle Augustus holde regnskab med, hvor mange der boede i det. Sådan en folketælling gav han ordre til ca. omkring det år, hvorfra vi tæller vores årstal. - Og nu kan vi vende tilbage til Maria og Josef.


Jesu fødsel

Maria og Josef boede altså i et af de lande, der hørte til Romerriget. Reglen var, at man skulle rejse til den by, hvor ens familie hørte til, for at blive talt op. Josef og Maria nedstammede fra kong David. Det var ganske vist 1000 år, siden David havde levet. Men det gjaldt stadig. Og David var fra Betlehem. Det var dér, profeten Samuel var kommet til hans far for at salve en af hans sønner til konge.


Derfor måtte Maria og Josef rejse til Betlehem. Det var en anstrengende tur, for Maria var jo gravid, og der var ikke ret lang tid, til at hun skulle føde. De søgte at få plads på kroen. Men alt var optaget. Og så blev de vist hen til en stald. Her fødte Maria sit barn - den søn, som englen havde sagt, at hun skulle kalde Jesus.


Ude på marken lå hyrderne og holdt nattevagt over deres dyr. Da stod Gabriel foran dem. Og de blev bange, men englen sagde:


»Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:


       Ære være Gud i det højeste og på jorden!
      Fred til mennesker med Guds velbehag!


Sådan slutter Juleevangeliet. Det er den historie om Jesu fødsel, som bliver læst højt i kirken til jul.


Hyrderne gik til stalden for at se barnet. Og de fortalte videre, hvad de havde oplevet.


Hyrderne var de første mennesker, der mødte Jesus og kunne fortælle om ham til andre.


De vise mænd

Langt ude i Østerland var der nogle vismænd, der havde regnet ud, at der ville blive født en konge, som de ville kunne finde, hvis de fulgte en stjerne, som lyste særlig stærkt på himlen.


Først rejste de dog til Jerusalem. Her boede kongen, Herodes, som romerne lod regere over landet.


- Hvor er jødernes nyfødte konge? spurgte de. Vi har set hans stjerne helt hjemme fra os selv i østen. Og nu vil vi tilbede ham.


Da kong Herodes hørte dette, blev han bange.  Hvad ville der ske med hans egen magt, hvis der var født en ny konge? De kloge mænd omkring ham, der havde forstand på at læse i Bibelen, sagde, at den nye konge måtte være født i Betlehem, for det havde profeter forudsagt.


Herodes kaldte de vise mænd til sig og bad dem rejse til Betlehem for at finde barnet og komme tilbage til kongen med ordentlig besked. For så ville Herodes selv drage hen og tilbede det, sagde han.


De vise mænd fulgte stjernen til Betlehem og nåede stalden, hvor Josef og Maria sad med Jesus. Og de gav barnet gaver: guld, røgelse og myrra.


Men i en drøm blev de advaret af Gud om ikke at vende tilbage til Herodes.


Flugten til Ægypten

Også Josef havde en drøm, da vismændene var draget bort. En engel sagde til ham: Stå op og tag barnet og dets mor med dig. Flygt til Ægypten, for kong Herodes vil dræbe barnet.


Josef stod straks op, og midt om natten drog de til Ægypten.


Da Herodes så, at vismændene havde narret ham, befalede han, at alle drengebørn i Betlehem og omegn på to år og derunder skulle dræbes.


Kort efter døde Herodes. Og englen viste sig igen for Josef i Ægypten og sagde, at de kunne vende hjem.


De rejste de til den landsdel i Palæstina, der hedder Galilæa, til byen Nazaret, hvor Josef slog sig ned som tømrer.

Kun Mattæus og Lukas blandt de fire evangelister fortæller om Jesu fødsel. De supplerer hinanden og modsiger kun hinanden med få fakta.

Mattæus siger, at Josef giftede sig med Maria, da engelen havde forklaret hendes graviditet. Lukas siger, at de kom til Betlehem som forlovede.

Lukas fortæller, at de kom til Betlehem fra Nazaret i Galilæa. Mattæus angiver, at de slog sig ned dér, fordi Herodes den Store ved sin død var blevet efterfulgt af sønnen Herodes Archelaos i Judæa. Men hvorfor var de så ikke bange for den anden søn, Herodes Antipas, som havde fået Galilæa?


Under alle omstændigheder er det senere hen en vigtig omstændighed, at Jesus kommer fra Galilæa. Og ved dommen før korsfæstelsen kom det til at spille en rolle, at Herodes Antipas stadig herskede over Galilæa.

Mere om Herodes-familien her.


De vise mænd

Det er Mattæus, der fortæller om de vise mænd fra Østerland. Det er let at se, hvordan Grundtvig har hentet dem ind i sine to populære julesalmer “Dejlig er den himmel blå” og “Et barn er født i Betlehem”.

Det er en langt senere tradition, der har vedtaget, at der var tre vise mænd, som hed Kasper, Melchior og Balthasar. Måske blev de til “De hellige tre konger”, fordi de fremstod med kongelig pragt på deres rejse.


Det var Johannes af Hildesheim, der i 1364 forfattede legenden om De Hellige Tre Konger.

Deres knogler blev fundet i Palæstina af Sankt Helena - mor til kejser Konstantin den Store - den kejser, som gav kristendom fuld frihed og lighed i romerriget. Kongernes knogler kom til Hagia Sophia i Konstantinopel. Herfra kom de til Milano og endelig i 1164 til Köln.


Gabriel

Lukas navngiver den engel, der kommer på besøg: Gabriel. Der er vist tradition for at lade Gabriel være gennemgående i hele beretningen. Sådan er det udtrykt i omkvædet til den gamle salme “Lad det klinge sødt i sky” i Grundtvigs gendigtning:


  1. Eja, eja!

  2. Nu er sket til jordens held,

  3. hvad os meldte Gabriel,

  4. Guds engel fin:

  5. Født er herren af en mø,

  6. og vi ej fødes til at dø.

  7. Gud med os, Immanuel,

  8. Immanuel!

Kong Salomon og Dronningen  af Saba


Selma Lagerlöf har skrevet Kristuslegenden “Flugten til Ægypten”. Kong Salomon har fulgt dronningen på vej. I ørkenen lægger hun en dadelkerne i sandet, der skal blive til en palme. Den skal leve, til den har set en konge, der er større end Salomon.

Det bliver da palmens mission at bøje sig for Jesusbarnet, så at den flygtende familie kan plukke dadler fra dens top.


Se i øvrigt side om kong Salomon.

Billeder


Giotto (1267–1337) Cappella Scrovegni a Padova: Jesu fødsel


Giotto(1267–1337)Cappella Scrovegni a Padova: De vise mænd tilbeder Jesus


De vise mænd. Mosaik i Sankt Apollinare Nuovo i Ravenna 526


Giotto (1267–1337) Cappella Scrovegni a Padova: Flugten til Ægypten


Rafaels madonna

et ganske særlig berømt billede af jomfru Maria med barnet er Rafaels Madonna.

Det er dette maleri, der forneden viser de endnu mere berømte “Rafaels engle”.

Billedet, som findes i Dresden, er endvidere blevet gjort berømt gennem Gustav Wieds “Knagsted”.