I Danmark er jeg født

Nedenstående er bragt i Dansk Sang nr. 6 08/09 - her gengivet med tilføjelser og rettelser


Se  også artikel om sangens tilblivelse og tekst


Se artikel med link til alle melodier på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside


Politisk korrekt tilpasning af sangkulturen?


Her i det tidlige forår (2009) fik vi en ny sangbog – Ringe i vandet – gratis sendt til skolerne i klassesæt. På de skoler, hvor man har kvalificerede lærere til at forvalte en sangkultur, vil sangbogen næppe gøre en forskel. Jeg ser her bort fra udvalget af sange, der er hentet uden for den vestlige kulturkreds. Jeg kan ikke udtale mig om, hvilken betydning det kan have.

Jeg vil her kun hæfte mig ved et enkelt af sangbogens opslag, som medfører, at jeg ikke kan bruge den og ikke anbefale den til nogen kolleger. Det er nr. 126 ”I Danmark er jeg født”. Den er jo optaget i Kulturministeriets kanon - med Poul Schierbecks melodi og med de 4 vers, som H.C. Andersen skrev. I denne sangbog er den optaget med 3 vers. Det kan ikke skyldes pladshensyn. Der er tom plads i opslaget. Det er vers 3, der mangler:


  1. Engang du herre var i hele Norden

  2. bød over England, – nu du kaldes svag,

  3. et lille land, og dog så vidt om jorden

  4. end høres danskens sang og mejselslag.

  5. Du danske, friske strand,

  6. plovjernet guldhorn finder.

  7. Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder!

  8. Dig elsker jeg! – Danmark, mit fædreland!


Jeg har pr. email spurgt den ene af sangbogens redaktører, Inge Marstal, om årsagen. Hun svarer blandt andet:


Hvad angår det aktuelle eksempel "I Danmark..." har det naturligvis været vendt og drejet, og ved en fælles "overenskomst" er verset med “Engang du herre var...” endt med at udgå. Du har sikkert også bemærket, at verset blev udeladt ved åbningen af den nye DR-koncertsal i januar, hvor netop denne sang blev sunget som fællessang.


Jeg spurgte herefter, hvorledes spørgsmålet overhovedet kunne blive bragt på bane. Hvorfor skulle det ”naturligvis” vendes og drejes, om man skulle udelade 1 ud af 4 vers i en kanoniseret sangtekst af H. C. Andersen – og så netop dette? Inge Marstal svarede:


Der er faktisk ret forskellige synspunkter vedr. redigering i "gamle" tekster - det er jo kendt fra alle sangbogssamlinger, og den gruppe, der drøftede denne sang landede altså her. Dermed være ikke sagt, at det var den "rigtige" beslutning, men det var den beslutning, der blev truffet.

Jeg ved ikke, hvad der har været af reaktioner på udeladelsen ved koncerthusåbningen - det kunne naturligvis være interessant at vide. Jeg ved ikke, hvem der tog beslutningen i denne sammenhæng. Selv tænkte jeg fra min plads i sofaen hjemme i stuen, at det var da et tankevækkende sammentræf, og var ret overrasket.


Med andre ord intet svar. Ja, jeg bemærkede også, at verset blev udeladt ved åbningskoncerten. Men jeg undrer mig over, at Inge Marstal blev overrasket. Sangbogen knytter sig til sangens år, hvis initiativtager, Michael Bojesen, er nært knyttet til både Danmarks Radio og sangbogens tilblivelse og pigekorets indsyngning af indholdet.


Jeg har siden hørt samme vers udeladt, når sangen fremføres af det voksne radiokor. I udgivelsen af Sebastians melodi optræder samme udeladelse. Se link hos Det Kongelige Bibliotek. > Link til pdf. med Sebastians noder og tilhørende tekst.


Hvorfor netop dette vers?


Vers 3 er det mest substantielle af de fire vers, H. C. Andersen skrev. Her sammenfattes danskernes nationale selvforståelse i fortid, samtid og fremtid. Her siges der noget om, hvad historien betyder for identiteten, med opfordring til at forstå sin egen tid og fremtiden anderledes. Her er der noget at tænke over og noget at tale om. Men:


  1. ”…du herre var i hele Norden…”


Det lyder grimt i politisk korrekte øren. Hvilket overmod! Ved jorden at blive, det tjener os bedst.


  1. ”…så vidt om jorden

  2. end høres danskens sang og mejselslag.”


Og så er der jo dem, der gerne vil diskutere, at Danmark er tilstede så vidt om visse af jordens brændpunkter.


Ja, hvad ved jeg? I almindelighed er jeg ikke grebet af konspirationsteorier. Men hvem kan så befri mig for indtrykket af en kontinuerlig understrøm af forsøg på at retlede vores sangkultur, selvom det skulle betyde manipulation med et helstøbt, kanoniseret kunstværk af vores største digter? Jeg kan ikke gennemskue hensigten og bliver forstemt.



Appendix:

Sebastian


I 1996 skabte Flemming Enevold og Sebastian (Knud Christensen) forestillingen “Hans Christian Andersen” på Gladsaxe Teater, hvortil Sebastian skrev sin melodi. I den trykte udgave og i fremførelser er vers 3 udeladt. 6. marts var Flemming Enevold konferencier og solist ved festen for Taastrup Kulturcenters 40 års fødselsdag, hvor jeg selv deltog som medlem af Harmoniorkestret Conductor. Her havde jeg lejlighed til at stille ham spørgsmål om dette emne. Han sagde, at Sebastian ikke havde brudt sig om verset. Det indeholdt for mange henvisninger til historiske begivenheder, som folk ikke kender til.


Er det herfra, det stammer? Og kan det være rigtigt, at vores sangkultur skal bestemmes af den slags standpunkter? Det kan jeg ikke leve med som lærer i historie og musik. De gode sanges mission er ikke mindst at minde os om det, som vi bør vide noget om. Og hvis vi ikke kan huske det, som vi ikke burde glemme, er der mulighed for at lære om det det.


Der er et yndigt land


Et analogt eksempel kan findes i Danmarks Radios praksis ved årsskiftet, når man fremfører “Der er et yndigt land”. Man synger de tre første vers, men udelader det fjerde af de almindeligt kendte vers:


  1. “Hil drot og fædreland,

  2. hil hver en danneborger, der virker, hvad han kan.”


I stedet springes der fra vers 3 til “Vort gamle Danmark skal bestå...”


På moderne dansk betyder vers 4: Hurra for kongen (dronningen) og enhver dansker, der gør sig umage med sit arbejde. - Det kan ingen vel have noget at indvende imod. Men “hil” - uha, det det er sådan et gammeldags udtryk, som er blevet misbrugt på andre sprog. Så derfor må vi bortcensurere det vers i sangen, der har den vigtigste appel til nutiden.