Fra artikelserie i anledning af H. C. Andersens 200 års fødselsdag 2.april 2005, Dansk Sang nr. 5 04/05


Se også denne artikel.


Det Kongelige Bibliotek:

H.C. Andersen og musikken

Om “Danmark, mit fædreland”


I husker nok den gang i december, da vi sang ”Højt fra træets grønne top”. Jeg fortalte om personerne i sangen. Der var en, der ikke hørte med til Peter Fabers familie. Han var endda ikke med, da de sang den første gang i 1847 (vist nok på melodien til ”I en kælder sort som kul”). Så blev der krig i foråret 1848, fordi nogle i Sønderjylland mente, at deres landsdel burde høre til Tyskland. Peter Faber skrev en sang til soldaterne – ”Dengang jeg drog af sted” - sammen med sin gode ven, komponisten Emil Horneman. Horneman skrev også en ny melodi til ”Højt fra træets grønne top”. Og nu kom verset om Henrik med fanen. Han er alle de danske soldater, der ikke kunne være hjemme til jul i 1848.


I 1850 var der stadig krig. Et af de store slag havde stået ved Fredericia i juli 1849. Danskerne havde sejret; men mange var faldet. Nu skulle der samles ind til et monument - Den tapre landsoldat. Der blev holdt en koncert i teatret Casino i København, der lå lige ved siden af Amalienborg Slot. Til koncerten skrev H.C. Andersen en sang: ”Danmark, mit fædreland”. Den blev sunget af et mandskor. Og melodien var af komponisten Henrik Rung. I dag bruger vi som regel den melodi, som Poul Schierbeck skrev i 1926. Ham kender vi godt fra ”Hør, den lille stær” og ”Det er i dag et vejr”.


I det meste af sit voksne liv var der meget få år, hvor H.C. Andersen ikke tog på rejser i udlandet. Og det ser man straks: Det er, som om han har været på vej hjem fra en rejse, hvor han har nydt alle sine oplevelser, har skrevet om dem og selv tegnet billeder i sin dagbog. Men nu glæder han sig til at komme hjem. Han har set Middelhavet og de romerske templer. Men de danske strande og oldtidens gravhøje i det danske landskab - de er dog mere en del at ham selv.


Og intet andet sted i verden kan man som i Danmark se mark og skov strække sig ned mod vandet. Dannebrog blev flittigt brugt i disse krigsår. H.C. Andersen minder os om sagnet, der fortæller, at flaget dalede ned fra himlen ved et slag i 1219, 15. juni, flagets fødselsdag, som tegn på, at Gud gav sejren til de danske. Nu beder han til, at også denne krig snart må ende med en sejr.


Under den første dronning Margrethe blev hele Norden samlet. Og Norge havde stadig hørt under den danske konge, da H.C. Andersen var barn. Ved vikingetidens slutning blev England erobret af Svend Tveskæg. Det holdt ikke så længe. Og ingen regnede rigtigt mere med Danmark som krigsmagt. Men H.C. Andersen vidste, hvad Danmark blev regnet for på andre områder. På sine rejser kunne han møde danske kunstnere, f.eks. i Rom. Hans ven Niels W. Gade (”Barn Jesus i en krybbe lå” som vi også sang i december) havde været dirigent i Leipzig. Og Bertel Thorvaldsen havde arbejdet som billedhugger i Rom, bl.a. for paven.


Tre år før H.C. Andersens fødsel blev de to guldhorn fra jernalderen stjålet fra Kunstkammeret. Digteren Adam Oehlenschläger havde skrevet sit berømte digt, hvor han siger, at danskerne burde vise mere forståelse for disse vidnesbyrd fra landets rige fortid. Det var man nu også begyndt at gøre. For landet havde lige fået en ny konge, der havde arkæologi som hobby. - Men må vores fremtid dog blive lige så rig - altså ikke på guld, men på sang, digtning og mejselslag - bidrag til kunst og tekniske fremskridt her og ude i verden.


Denne sang er skrevet i en stor og mærkelig tid i  Danmarks historie. Danmark vandt krigen. Men i 1864 fulgte en ny krig, hvor modstanderen ikke var en oprørshær. Det var stormagten Preussen. Og hele Sønderjylland gik tabt. I 1849 - midt under krigen – havde Danmark imidlertid fået sin grundlov - den lov, hvorefter kongen gav afkald på at have det sidste ord i enhver sag. Nu blev loven givet af de valgte politikere. Og nu kunne enhver skrive og få trykt, hvad han mente, uden at blive straffet for at kritisere kongen eller regeringen. Derfor havde det nu også faet en helt ny mening at tale om sproget som en sød musik.


Til morgensang i det runde fødselsdagsår


- sang vi, hvad vi kunne af sange med tekst af H.C. Andersen. Vi opførte ”Konen med æggene” med Kai Normann Andersens musik ved en forældreaften. 0.-3. klasse lærte at synge ”Danmark, mit fædreland” til morgensang over fire gange - et vers mere hver gang - med finale fredag d. 1. april. Hver gang blev der fortalt lidt - se ovenfor - og vist nogle billeder på den overhead projector, som vi bruger til tekst.


Teksten kan ses her